Det vrimler frem med græskar i butikkerne, nu når både efteråret og Halloween nærmer sig. Så har du købt et ekstra eller vil du udnytte, at der er sæson for græskar, så finder du her en opskrift på en lækker græskarsuppe.
Græskarsuppen er super nem at lave, og det tager ikke så lang tid, som man måske tror. Det er en oplagt idé til aftensmaden, nu når mørket og kulden nærmer sig.
Her får I min personlige favorit opskrift på den lækre suppe:
Til 4 personer
Ingredienser:
- Ingredienser
- 1 stort hokkaido græskar på cirka 2 kg
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1/2 rød chili med kerner
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk garam masala
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 200 g flødeost
- Salt og peber
- Lidt citronsaft
- Olie til stegning
Serveres med Creme fraiche
Fremgangsmåde:
Skræl dit græskar enten med en skarp kniv eller en kartoffelskræller. Skær græskarret i i tern.
Skræl løgene og skær dem i grove stykker.
Pres hvidløgsfedene eller hak dem.
Hak chilien.
Opvarm lidt olie i en gryde. Svits løg, hvidløg, chili og græskar i olien.
Tilsæt krydderierne og svits det hele i et minuts tid.
Hæld bouillon i gryden og kog det hele op.
Lad det småsimre i 20-30 minutter - til græskarret er helt mørt.
Blender det hele til en jævn suppe.
Tilsæt flødeost, salt, peber og citronsaft. Blend suppen lidt mere indtil den får den ønskede konsistens.
Server suppen toppet med lidt creme fraicen, og eventuelt lidt græskarkerner som du har ristet på panden med salt og chilipulver.
Velbekomme :-)