By ØnskeBørn den fredag, 6. oktober 2023
Kategori: Gode råd

Skab et sikkert hjem for dit barn

Når dit hjem ændrer status fra voksen- til småbørnsbolig, bliver du ud over forældrerollen også nødt til at påtage dig opgaven som barnets sikkerhedsrepræ- sentant. Børn er nysgerrige af natur og desværre sker mange af ulykkerne med småbørn netop i hjemmet, når børnene går på opdagelse.

Skrevet i samarbejde med Henrik Leth Pedersen, Konstruktionschef, BabyDan A/S

Hvordan kommer jeg i gang med at sikre mit hjem?

Tag et grundigt kig på dit hjem i børnehøjde. Hvad har du, som du vil skærme den lille imod, og hvad har du, der skal skærmes for barnet? Der findes heldigvis rig- tig mange gode produkter, tilpasset ethvert behov, der kan hjælpe dig med at skabe trygge og sikre rammer for nysgerrige pilfingre. Brug gerne tjeklisten.

Hvornår skal jeg gå i gang med at sikre hjemmet?

Behovet for sikkerhedsprodukter i baby- og små- børnsårene stiger i takt med barnets udvikling. Helt overordnet skal man selvfølgelig være på forkant med barnets færdigheder, så sikringen sker inden uheldet er ude. Sagt på en anden måde så husk f.eks. at købe et brændeovnsgitter inden barnet pludselig en dag kan mave sig hen til ovnen i et uset øjeblik. Børn er MEGET forskellige både i udvikling og færdigheder. Tjeklisten er derfor kun vejledende.

0-3 måneder

Skab en sikker pusleplads, hvor barnet ligger trygt og sikkert uden fare for faldulykker. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man sover med spædbørn i sengen
Anskaf i stedet f.eks. en Side by side seng, hvor barnet stadig ligger tæt på mor eller far, men meget mere sikkert.

3-6 måneder

Når barnet viser tegn på at vende fra mave til ryg, er det tid til at bruge barnevognssele. Husk også selen i højstolen, de kære små kan mere, end man regner med. Husk også at sænke tremmesengens eller kravlegårdens bund, så snart din lille guldklump viser tegn på at kunne hive sig op at stå. Når den lille kan bevæge sig rundt på ekspeditioner, er det vigtigt at sikre skarpe hjørner med hjørnebeskyttere. Brænde- ovne og niveauforskelle i hjemmet skal også sikres med et godt gitter.

6-12 måneder

Efterhånden som barnet udvikler sig og bliver bedre til at komme rundt og udforske alt, hvad det kan komme i nærheden af, skal man huske at sikre døre, vinduer, skabe, skuffer og stikkontakter. Der findes mange forskellige typer af låse, så der er helt sikkert også en, der passer til dit behov. Se udvalget af sikkerheds- småting på side 154. 

Hvordan vælger jeg det bedste sikkerhedsgitter?

For at vælge det helt rigtige gitter er der først og frem- mest nogle praktiske forhold, der gør sig gældende. Hvor bred er åbningen, der skal dækkes? Er det for- oven eller forneden på trapper? Kan/må man skrue i væggen? Herefter kommer individuelle ønsker som specielle funktioner, farver, materialer osv.

Nogle gitre har flere anvendelsesmuligheder som f.eks. BabyDan Olaf serien, der kan kombineres på alle tænkelige måder og forlænges i det uendelige. Køber du f.eks. en rektangulær eller en femsidet kravlegård, kan den senere omdannes til et gitter ved blot at tilføje et vægbeslag. Alle BabyDan sikkerhedsgitre er godkendt efter nyeste og strengeste standarder, så det er ikke afgørende for, hvilket du skal vælge. Det kan åbningens mål derimod være. Husk ALTID at måle åbningen inden du køber gitter. Der findes helt overordnet to forskellige slags gitre, presmonterede og vægmonterede.

Hvad er et presmonteret gitter?

Presmonterede gitre er ikke skruet ind i væggen, men holdt på plads under pres mellem vægge eller karme. Nogle presmonterede gitre skal bare sættes i spænd, andre skal monteres med wallcups, der tapes fast på væg/karm, så du undgår at lave huller i væggen. Presmonterede gitre er særdeles velegnede til brug for foden af trapper og til at lukke af mellem rum.

Hvad er et vægmonteret gitter?

Et vægmonteret gitter sættes op med wallfittings, der skrues fast i væg eller karm. Et vægmonteret gitter er særdeles velegnet både til afspærring mellem rum og til toppen af trapper, da vægmonterede gitre ikke har den nederste ramme, man skal gå over, som de presmonterede gitre har. 

Hvad er dit bedste sikkerhedsråd?

Når man er en sikkerhedsnørd som mig, kan man slet ikke lade være med at scanne områder, hvor småbørn færdes, for potentielt lurende farer ved trapper, bræn- deovne og lign. Men som i alt andet er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, være på forkant med barnets udvikling og sikre hjemmet, inden ulykkerne opstår.

Man skal selvfølgelig altid huske at spænde børnene fast i barnevogne, højstole osv. og selvfølgelig aldrig lade små børn være uden opsyn.


Tjekliste

 Køkken

  • Sele/stabilitet i højstol
  • Komfur/ovn
  • Køleskab/fryser
  • Rengørings-midler
  • Skabe /skuffer

Badeværelse

  • Pusleplads
  • Medicinskab
  • Toiletdør
  • Skridunderlag

Gitre

  • Trapper
  • Brændeovn/pejs
  • Niveauforskelle
  • Døre

Generel sikring

  • Skabe/skuffer
  • Fladskærme
  • Vinduer
  • Stikkontakter
  • Skarpe hjørner
  • Møbelsikring
  • Sikker soveplads
  • Kravlegård
  • Babyalarm
  • Barnevognssele
  • Klapvognssele