ØnskeBørn Blog

Opskrift på pizzasnegle

pizzasnegle_opskrift

Lækre hjemmelavede pizzasnegle som passer perfekt til madpakken eller til picnic.
Tag børnene med i køkkenet og hyg jer sammen med denne nemme opskrift på lækre pizzasnegle. 

Antal: ca. 16 stk.

INGREDIENSER

Dej:

  • 25 g gær
  • 2 dl lunken vand
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olie
  • 5 dl hvedemel

Fyld:

  • 1 dåse tomatpure
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 pakke skinkestrimler
  • 2 dl revet ost

FREMGANGSMÅDE

Smuldr gæren i en skål. Kom vandet i skålen og rør. Hæld olie, salt og 2 dl mel i skålen – rør rundt. Kom melet i lidt efter lidt, hvorefter dejen æltes færdig på bordet.

Rul dejen ud til en firkant. Smør tomatpuréen ud og drys skinke og herefter osten henover. Afslut med at drys oregano over osten.

Rul dejen sammen til en pølse. Skær den i 12 stykker og sæt pizzasneglene på bagepladen. Lad dem hæve i 15 minutter. Tænd ovnen på varmluft 200 grader og bag ved 12-15 minutter.

Tip

Nu hvor barnet har været med til at bage dem, så lad dem få en med i madpakken sammen med agurkestænger og gulerodsstave, så de stolt kan vise det frem i institutionen.

Giv din baby den bedste start med den rigtige plej...
Ta' dine børn med i køkkenet

Thrane.nu