Gravid med tidlig bækkenløsning

Jubiiii, to streger på graviditetstesten. Jeg kunne hyle! Men gjorde det ikke! I stedet fik jeg kvalme og måtte ringe til den kommende far og sige noget ala "den der test ikke? Den er altså positiv"
Faren var heldigvis ovenud begejstret. Det var nok mere mig der skulle sluge den, for lige umiddelbart var DÅRLIG TIMING det eneste jeg kunne tænke. Jeg var netop startet på nyt arbejde, og ikke bare lige for nylig, nej dagen inden!

Så blev det uge 15 og mit haleben begyndte at gøre mere og mere ondt. Efter 14 dage med smerter on and off kunne jeg ikke sidde ned og måtte en tur til lægen. "Det er sådan det er, at være gravid" var lægens diagnose og grædende måtte jeg ringe til babys far som straks bad mig ringe til jordemorderen (godt en af os ikke var hormonel og kunne tænke klart).

Jordemoderen beordrede mig ned at ligge i en uge, og så måtte jeg se hvordan det så gik.

Ugen gik og jeg fik mere og mere ondt. Ikke længere kun i halebenet, smerterne bredte sig op i ryggen og ud i hofterne og da det var allerværst - helt ned i knæene.

Da ugen som sengeliggende var gået, tog jeg tilbage på arbejde, hvor min prøveperiode nu var udløbet og jeg var rigtigt fastansat. Jubii!!

Lykken varede dog kort, for efter tre dage tilbage på arbejde befandt jeg mig på sygehuset efter jordemoderens henvisning til undersøgelse for bækkenløsning.

Her var ingen tvivl at spore ved lægen, som med det samme sagde, at jeg skulle sygemeldes her og nu og resten af min graviditet. Det skyldtes til dels, at jeg kom haltende meget langsomt ind til lægen og hun kiggede på mig med meget store øjne og der var ingen tvivl at spore i hendes stemme "sådan er det IKKE normalt at være gravid!" Jeg måtte derfor tilbage til min egen læge og bede om en sygemelding.

Og hvad så nu? Der sad vi så babyfar, babymor og baby, og de to af os kunne ikke gå. Hjælp til at holde humøret højt søgtes med lys og lygte.

Min søster fik beskeden og eftersom hun ligeledes har døjet med tidlig bækkenløsning i begge sine graviditeter, sagde hun straks, at hun hurtigst muligt ville købe en bbhugme til mig.

Jeg blev desuden henvist til en fysioterapeut som viste mig alle de gode måder at gå, sidde og ligge på. Altid med tæerne peget samme vej, den side man ligger på skal benet strækkes helt ud og det andet ben skal ligge i 90 graders vinkel og så puder ind under knæet, så bækkenet ligger lige og aflastet.

Men hvad så om natten når man vågner og vil dreje sig? Så kan man starte forfra med alle puderne, som nu er røget på gulvet og spredt for alle vinde. Og så kan man ligeså godt halte ud at tisse, når man alligevel er vågen 😊

Jeg må erkende at ventetiden på bbhugme blev lang. Men da dagen så kom... Fra nu er det mig og min bbhugme! Og sikke en fryd. Den er perfekt, når jeg vender mig, for jeg krammer den bare og hele pølsen følger med!

Fysioterapeuten lovede mig et bækkenbælte som skal holde styr på hofterne, så jeg bliver aflastet lidt. I skrivende stund venter jeg på det og glæder mig til at mærke følelsen!

Jeg går ugentligt i svømmehal, hvor jeg kan lave lidt øvelser og jeg får ligeledes ugentligt akupunktur på sygehuset. Det er med at tage imod alle hjælpemidler der findes. Og så er der lige det der med humøret.

Heldigvis tog lægen på sygehuset en beslutning om at scanne mig den dag vi fik beskeden om bækkenløsning. Det er en dreng, I venter på, var beskeden!

Siden er tiden gået med at drømme om lille hr. dreng i maven, jeg syer babynest, dåbskjole og uro. Jeg læser bøger, jeg ser film, jeg har malet samtlige døre på overetagen i huset og jeg har fået grønt lys af min fysioterapeut til at træne min overkrop. Så nogle ture i fitness bliver det også til på de gode dage.

Så er der dagene hvor jeg ikke kan gå. Der glædes jeg over at smertemareridtet ikke bliver ved for evigt, at babyboy er sund og rask og sparker og mosler rundt i min mave, og at hr. babyfar vil give sin højre arm for, at jeg skal have det godt og nemt.

Jeg vælger at tage det gode humør på hver morgen når jeg står op, for ellers bliver min graviditet og sygemelding uendelig lang, og det er bare slet ikke så svært, for vi venter på en dejlig søn!