By Benedicte Engel den onsdag, 25. september 2019
Kategori: Gode råd

Beskyt dit barn i trafikken – også når det er ufødt

Vi køber ind af babyudstyr, autostole, bæreseler, klapvogne, barnevogne – til når barnet er født. Men hvad med at passe på babyen allerede når den ligger inde i maven? Jeg kendte ikke selv til produktet, men blev præsenteret for det første gang, jeg var gravid. 

Mit navn er Benedicte Engel, jeg er 36 år og har en datter på 4 år, og er lige nu gravid med en lille pige.

Jeg har altid været vild med biler og har en fortid som bilsælger. Til daglig driver jeg sitet KvindernesBilmagasin.dk, som er et online bilunivers fyldt med gode råd om bilpleje, tips & tricks, services, spændende nyheder, biltests og masser af livstil. Vi ønsker at give masser af inspiration og "know-how" til kvinder, der ønsker at "kunne selv", så det bliver nemmere næste gang, der skal købes ny bil - eller bilen skal på værksted.

Som bilnørd tænker jeg meget på sikkerhedenblog_graviditetssele
Dengang jeg var gravid med min datter, var der som førstegangsfødende ufatteligt mange ting, jeg skulle sætte mig ind i og blive klog på. Heldigvis havde jeg mange veninder, som enten også var gravide eller havde født, så dem fik jeg en masse sparring fra.

I takt med at min mave voksede, og jeg mærkede liv, voksede mor-rollen mere og mere i mig. En dag blev jeg introduceret til graviditetsselen af min veninde, som også var gravid og havde fået graviditetsselen anbefalet. I første omgang tænkte jeg: "åhh nej, endnu en "dims" jeg skal investere i" og "helt ærligt, er det nu nødvendigt?"

I dag ville jeg ikke undvære den!

 Graviditetsselen kan bruges fra 2. graviditetsmåned og fungerer på den måde, at du installerer den i dit sæde i bilen, og når du så sætter dig ind i bilen for at køre, klikker du bilens tre-punktsele igennem graviditetsselen. Hvis du skulle komme ud for et trafikuheld med en hård opbremsning, sker der det, at graviditetsselen strammer omkring dine hofter i stedet for din mave - og dermed din ufødte baby. På den måde er din mave i sikkerhed, når du benytter dig af graviditetsselen.

Som gravid i dag får du ofte blæst ørerne fulde omkring alle de ting, du skal huske at købe inden baby kommer. Autostol, barnevogn, klapvogn, lift osv. Men der er sjældent nogen, der husker en på, at det er ligeså vigtigt at passe på sit barn, allerede når det er inde i maven. Hvis ikke det havde været for min veninde, havde jeg aldrig tænkt over graviditetsselen.

Gravidsele vs. almindelig sele

Noget helt andet er, at graviditetsselen faktisk er rigtig rar at køre med. Hvis ikke du bruger graviditetsselen og bare kører med den almindelige sele i bilen, strammer det faktisk ubehageligt meget på maven, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan baby har det.

I dag er jeg gravid med mit andet barn, og jeg kan ikke forestille mig at køre i bil uden graviditetsselen. For hver gang, jeg skal ud at køre bil, giver det mig tryghed og ro i maven at bruge graviditetsselen - og en følelse af, at baby er i sikkerhed.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med ØnskeBørn Danmark.

Jeg har lavet en lille illustrationsvideo af BeSafe gravidselen her 👇